Korkoncert med Virumkoret

Roman: Svenska messan. Koncert med Virumkoret  og musikere fra Ensemble Felix.

Svenska messan er komponeret af svenskeren Johan Helmich Roman (1694 – 1758). Roman var svensk hofkapelmester og komponist og benævnes som ”den svenske musiks fader”. Han organiserede de første offentlige koncerter i Sverige med hofkapellet i 1731. Han er mest kendt for Drottningholmsmusiken, som blev komponeret til kronprinsens bryllup i 1744. Som ung studerede Roman barokmusikken under rejser i Europa. Han var bl.a. ansat som violinist i Händels operaorkester i King’s Theatre i London, og her sugede han til sig af den store mesters kunnen, hvilket også har skabt ham tilnavnet ”den svenske Händel”.

Svenska messan er svensksproget og har altså ikke tekst på latin som ellers almindeligt for messer. Svenska messan har 13 satser. Den rummer såvel solistsatser som rene korsatser. Virumkoret har allieret sig med musikere fra Ensemble Felix, som vil akkompagnere, samt fire solister, alle uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Entré kr. 75,- ved indgangen (unge under 21 år gratis).

Sted: Sorgenfri Kirke, Hummeltoften 1, 2830 Virum
www.sorgenfrikirke.dk

Arrangør: Foreningen Norden Lyngby

april 29 @ 19:30
19:30 — 21:15 (1h 45′)

Region Hovedstaden