Nordisk forår. Koncert med Skjern Kirkes Voksenkor

Skjern Kirkes Voksenkor har rettet blikket mod nord og vil servere et rent nordisk program. Der kommer ord og toner fra Danmark, Færøerne, Norge, Sverige og Finland. Det sker i anledning af, at Foreningen NORDEN fylder 100 år. Kirkekoret fik et stort puf i ryggen, da Foreningen NORDEN inviterede det med først til Norge og senere til Sverige i henholdsvis 1995 og 1998. Efter andre rejser og mange andre succeser siden da valgte koret selv at tage kontakt med kirkekoret i Klaksvík på Færøerne og besøgte landet i 2017. Det nordiske har således betydet en del for koret, og man kan også se koncertens program som en kvittering for dette.

Efter koncerten i Skjern Kirke fortsætter aftenen i Kirkehuset, Fredensgade 9, med kaffebord, og så skal der synges forårssange fra højskolesangbogen.

Det bliver Willy Egmoses sidste koncert i Skjern med kirkekoret, idet han efter 42 år takker af som leder nu til sommer.
Koncerten bliver gentaget i Madum Kirke den 28. maj.

Pris: Koncerten er gratis. Kaffen koster 30 kr.

Sted: Madum Kirke, Madum Kirkevej 5, 6990 Ulfborg

Arrangør: Skjern-Tarm-Videbæk lokalafdeling

maj 28 @ 19:00
19:00 — 20:00 (1h)

Region Midtjylland