MEGET MERE NORDEN
Foreningen NORDEN 1919-2019
De nordiske landes befolkninger har været tæt forbundne i mere end 600 år.
Margrete I samlede Norden i Kalmarunionen, og selvom vi har ikke har kunnet holde fred indbyrdes i alle årene, er forbindelserne vokset stærkere for hvert århundrede. Det gælder sprog, kultur og menneskelige værdier.
For 100 år siden stiftedes Foreningen NORDEN i Danmark – og tilsvarende foreninger i de andre nordiske lande. Stifternes ide var, at tættere nordisk samarbejde kunne sikre freden efter verdenskrigen.
Selvom freden kun lod sig sikre i 20 år indtil Anden Verdenskrig brød løs, voksede det politiske ønske om et mere formelt samarbejde mellem landene i Norden. I den påvirkningsproces spillede Foreningen en afgørende rolle frem til oprettelsen af Nordisk Råd i 1952 og Nordisk Ministerråd i 1971 og Foreningen har påvirket og haft indflydelse på utallige fællesnordiske områder siden.
100 år efter oprettelsen af Foreningen Norden holder vi fest!
Jubilæumsåret 2019 er tiden, hvor vi er tilbage, genopliver fortidens fortjenester, ser indad med et kritisk blik og fremad med optimisme begrundet i den store folkelige kraft, som findes i Foreningens 100 afdelinger i alle dele af Danmark.
Foreningen NORDEN viser og dokumenterer med dette jubilæumssite, at interessen for øget nordisk samarbejde og større kendskab til Norden, er voksende.
De første 100 år har bragt os meget mere Norden.
Her på siden kan du se, hvor og hvordan vi i 2019 fejrer 100-års jubilæet med over 100 arrangementer landet over.