Syng Norden Sammen i Skjern Kirke

Sammen med Skjern menighedsråd inviterer vi alle til at komme og være med, når vi skal ”til koncert” i Skjern Kirke. En storslået koncert sendes direkte fra Musikhuset Aarhus med dygtige kor fra hele Norden:

Vocal Line (DK), EVE (DK), Syng Selected (DK), Aarhus Pigekor (DK), Norges Ungdomskor (NO), Sveriges Ungdomskor (S), Musta Lammas (FI), Húsakórið (FO), Staka (IS) og Aavaat (GL)

Undervejs i koncerten vender dirigenten sig om, og vi synger sammen med korene i Aarhus og alle andre deltagere i hele Norden med på tre kendte sange.

Lokale kor medvirker.

Vi opfordrer publikum til at sidde parat et kvarter før.

Hele arrangementet udgår fra Aarhus Festuge, og i Musikhusets kalender står blandt andet:

Koncerten er en hyldest til Norden og nordiske værdier som fællesskab, solidaritet og omtanke for andre og den natur, vi alle er en del af. Med nordisk musik og gennemført lys- og videodesign, tematiseres de skiftende årstider og nordboernes evne til at favne og værdsætte både lys og mørke.

Pris: Gratis

Sted: Skjern Kirke, Vardevej 12, 6900 Skjern

Arrangør: Skjern-Tarm-Videbæk

september 7 @ 20:00
20:00 — 21:00 (1h)

Region Midtjylland