Repræsentantskabsmøde ud over det sædvanlige
Når Foreningen NORDEN lørdag den 24.5. holder sit årlige repræsentantskabsmøde på Viften i Rødovre, bliver det et møde med et kulturprogram ud over det sædvanlige. Det skyldes naturligvis 100-års jubilæet.
Kulturprogrammet:
Rødovres borgmester Erik Nielsen byder velkommen til Rødovre
Landsformanden Mogens Jensen byder velkommen til repræsentantskabsmødet
Fællessang ”Dejlig er Norden”, skrevet af Bertel Haarder
Lokalafdelingens formand Flemming Thøgersen
Rødovre Musikskoles kor
Afsløring af Jubilæumsplakat af og ved Per Arnoldi
Oplæsning af Foreningen NORDEN-prolog af den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson: “Hyldest til et sprællevende fødselsdagsbarn.” Oplæst af skuespiller Sofie Gråbøl.
Overrækkelse af Foreningen NORDENs hæderspris i form af en akvarel af den grønlandske kunstner Aka Høegh over det grønlandske sagn Ravnen og Ømmerten.
Prismodtageren kvitterer
Rødovre Musikskoles kor
Eva Kjer Hansen, Minister for Nordisk Samarbejde holder tale